Tirsdag den 18. november afvikles kommunal- og regionsrådsvalg, men samme dag er der også valg til Billund Kommunes Ældreråd. Her har alle borgere i kommunen, der er fyldt 60 år senest på valgdagen, stemmeret til Ældrerådsvalget.
Valget foregår på de samme valgsteder som kommunal- og regionsrådsvalget, men i et separat lokale.
Ved valget skal der findes ni medlemmer til Billund Kommunes Ældreråd for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.
Ældrerådet fungerer som bindeled mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen og har en vigtig rolle i forhold til at rådgive om ældreområdet.
– Ældreområdet står over for store forandringer og udfordringer de kommende år. Det kræver et stærkt ældreråd, der gennem samarbejde vil udvikle og kvalificere kommunens arbejde og beslutninger på området. Ældrerådet står stærkere med en god opbakning fra borgerne, derfor håber jeg på en høj valgdeltagelse, siger Gert Hansen, formand for Billund Kommunes Ældreråd.
Her er kandidaterne til Ældrerådsvalget 2025
Billund:
Gert Hansen
Jes Bladt
Villy Mikkelsen
Grindsted:
Lone Bjørn
Sigurd Traberg
Bent Seemann
Anne Eriksen
Mimi Starup
Vorbasse:
Levin Kielsgaard
Jens Ole Svendsen
Stenderup-Krogager:
Dorte Christiansen
Hejnsvig:
Arne V. Thomsen
Sønder Omme:
Erling Christensen
Marlene Thomsen
Filskov:
Johan Andersen
Lis Rahbek




