Patrick Cakirli og følgeskab vandrer 2000 km på tværs af landet for at sætte fokus på ensomhed, som er en af de største helbredsudfordringer for folkesundheden i Danmark. Marchen rammer Grindsted d. 13. oktober.
Konceptet for March mod Ensomhed er simpelt: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver Patricks vandring symbol på vigtigheden af fællesskab, sammenhængskraft og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Den 12. oktober ankommer Patrick Cakirli til Grindsted, hvor der arrangeres fællesspisning i Vestermarkskirken kl. 18.00.
Den 13. oktober kl. 8.00 er der etapestart fra Rådhuset i Grindsted. Deltagelse er gratis, og man bestemmer selv, hvor langt man vil gå med. Der vil være en let morgenanretning udenfor rådhuset med vandflasker og rugbrødsboller fra kl. 7.30.
Se ruten gennem Danmark: Link
Tilmelding foregår på March mod Ensomheds Facebook-side: Link