Posten som Billund Kommunes direktør for Teknik- og Miljø, der blev ledig efter fyringen af Henrik Narud, overtages midlertidigt af økonomidirektør, Jørgen Rye. Det har Økonomiudvalget i kommunen besluttet efter indstilling fra kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen.
– Jørgen er en erfaren leder med stor indsigt i organisationen og dermed den rigtige løsning lige nu, siger kommunaldirektør Ole Bladt-Hansen.
Jørgen Rye fortsætter sideløbende som direktør for Økonomi, Personale og HR, mens teamkoordinator Helle Nygaard Jensen konstitueres som Økonomichef.
Jørgen Rye blev ansat i 1997 i daværende Grindsted Kommune, og har gennem årene beklædt stillinger som forvaltningschef, økonomichef, stabschef og direktør.
Foto: Billund Kommune