Mobilepay-betalinger bliver væsentlig dyrere for butikkerne

Bær over med frisøren, bageren eller hvilken som helst anden butiksejer, hvis de fra i dag ser lidt trætte ud i ansigtet, når du vil betale dit indkøb eller ydelse med mobilepay.

For i dag er der nemlig trådt nye gebyrer i kraft for erhvervsdrivende, der bruger løsningen Myshop i deres butikker. Det betyder, at Mobilepay nu tager 0,99 procent af betalingen, for at du kan swipe pengene til butiksejeren.

Det er en væsentlig stigning for butiksejerne, der hidtil har skulle betale 49 kr i måneden for at have mobile pay muligheden, samt højst 75 øre per transaktion og 30 øre i gebyr – afhængigt af antallet af transaktioner.

Derfor dropper flere særligt mindre erhvervsdrivende nu mobile pay løsningen og holder sig til dankortet eller kontanter. Flere virksomheder har endda allerede varslet rabatter til de der handler med dankort fremfor mobile pay.