Mystisk indbrud i Billund: Låst dør uden skader – men værktøjet var væk

Der er ingen tegn på opbrud, men ejeren er overbevist om, at døren var låst.

Det er situationen efter et indbrud i en garage på Mølleparken i Billund i løbet af weekenden.

Her er tyvene kommet ind gennem en dør, uden at der er sket synlige skader på den. Ifølge ejeren var døren ellers låst.

Fra garagen er der stjålet elværktøj og en håndsprøjte.

Sydøstjyllands Politi har fået anmeldelsen og undersøger indbruddet.