Name It åbner i de gamle Beth Baun-lokaler

Google maps


Det bliver børnetøjsforretningen Name It, der overtager de ledige lokaler på Hovedgaden 18 i Billund ved siden af Imerco i de lokaler som Beth Baun forlod for at flytte til Butikstorvet.

Her har Bestseller-brandet valgt at leje sig ind hos KIRKBI, der byder mærket velkommen til byen:

– Det glæder mig, at Name It har valgt at åbne en ny butik i Billund midtby. Borgerne har længe udtrykt ønske om en tøjbutik til børn, og derfor er det naturligvis ekstra glædeligt snart at kunne byde Name It velkommen i deres nye lokaler på Hovedgaden, hvor de bliver et godt supplement til det øvrige handelsliv, siger Global ejendomschef i KIRKBI, Steen Pedersen.

Også fra Name It er der glæde over det nye lejemål:

– Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores nye flotte butik, hvor der på åbningsdagen vil være gode tilbud. Hos Name It bliver vi inspireret og opmuntret af børns ligefremhed, og vi ser verden gennem deres øjne. Vores kreativitet har rødder i børns livsglæde og frie måde at tænke på. Vi skaber tidssvarende tøj til børn og teens til overkommelige priser, altid med et øje på de voksnes modeverden, så vi kan skabe individuelle looks på baggrund af de seneste trends, lyder det fra Name It der har børnestørrelser fra str. 50 til 164.