Normal er snart klar til åbning i Billund

PR-foto


Siden detailkæden Normal i december sidste år offentliggjorde, at man var på vej med en butik i Billund, har rigtig mange lokale ventet med længsel på, at butikken skulle åbne.

Det sker nu – eller rettere den 3. november kl. 9.30, fortæller Normal i en pressemeddelelse.

Og Billund-borgerne kan tilsyneladende godt glæde sig til åbningen:

– Når dørene slås op til en ny butik, sker det altid med et brag af en åbningsfest, og åbningen i Billund bliver ingen undtagelse: Kunderne kan her se frem til masser af events, konkurrencer, giveaways – og god stemning. Vi glæder os altid til at give kunderne en rigtig god oplevelse – ikke mindst på åbningsdagen. Til butiksåbninger er der altid fest og farver, og det er overvældende at møde de mange positive og glade kunder, siger Country Manager, Lars Bjerring i pressemeddelelsen.