Kommer du forbi Billund Idrætscenter og skal have lidt tid til at gå, så kan du frem til den 8. juli prøve kræfter med udendørs fitness.
Det er firmaet Omnigym, der har sat nogle maskiner op, som er udstyret med justerbare vægtsystemer til effektiv styrketræning af større muskelgrupper
– Det er omkostningsfrit for os som idrætscenter, fordi det er en slags reklame for Omnigym. Maskinerne har været rundt omkring i Danmark de seneste tre år og kommer lige fra Randers, hvor de har været opstillet i et boligkvarter. Nu står de så her hos os de næste uger godt seks uger, fortæller centerleder hos Billund Idrætscenter, Karsten Sommer.
Hvis man prøver an med fitness-maskinerne, vil både BIC og Omnigym sætte pris på at man giver sin feedback i en brugerundersøgelse der kan tilgås via en QR-kode ved anlægget.