OPDATERET 14.53 MED PRÆCISERING NEDERST.
Det irske lavprisflyselskab Ryanair bekræfter nu selv at man lukker sin base i Billund Lufthavn.
Det sker som konsekvens af statens nye lufthavnsskat, der lægger 50 kroner oveni billetprisen på alle flyafgange fra Danmark.
Udover lukningen af basen i Billund nedlægger Ryanair samtidig alle ruter til og fra Aalborg.
– Vi er meget skuffede over at måtte lukke vores base med to fly i Billund og vores forretning i Aalborg fra slutningen af marts. Men vi har ikke noget andet valg, efter den danske regering har truffet en kortsigtet beslutning om at indføre en skadelig lufthavnsskat fra januar i år, hedder det i en pressemeddelelse fra det irske lavprisflyselskab.
At basen i Billund lukker betyder dog ikke at Ryanair indstiller flyvningerne til og fra Billund. Det er sket før og konsekvensen dengang var en kraftig beskæring af ruterne til og fra Billund. Det står dog endnu ikke klar om og i så fald hvilke ruter det så går ud over.