OK-pengeregn over Sdr. Omme IF

Foto: OK


OK-kunder, der har valgt at betænke Sdr. Omme IF gennem deres betalingsaftaler, tanker tilsyneladende lystigt. I hvert fald er det denne gang blevet til 17.490,18 kroner til den lokale idrætsforening fra energiselskabet OK.

Hvis man som OK-kunde vælger at knytte sit benzinkort til en sponsoraftale, støtter man nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK.

I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter – og det er nu kommet blandt andet Sdr. Omme IF til gavn.