Ole Marcussen stiller op til Regionsrådsvalget


Når vi til efteråret skal til regionsråd- og kommunalvalg, så vil Ole Marcussen fra Grindsted være at finde på stemmesedlen til Regionsrådet i Region Syddanmark. Her stiller han op for Socialdemokratiet, som han i dag repræsenterer i Billund Byråd.

– Jeg har været opstillet og valgt til byrådet i Billund kommune 4 gange. Det vil sige 16 år, når den sidste periode er gået. I alle disse år har jeg arbejdet målrettet for borgernes rettigheder og primært for de udsatte og svage. Og netop i Regionsrådet får jeg mulighed for at beskæftige mig med de områder, der står mig allernærmest, siger Ole Marcussen om årsagen til at han nu skifter byrådet nu med regionsrådet – hvis han vel at mærke bliver valgt ind.

Mærkesagerne for Ole Marcussen bliver således:

– Det nære sygehusvæsen, hvor alle kan blive behandlet på lige vilkår og vi altid vil tage udgangspunkt i patienten.

– Psykiatrien og den mentale sundhed – Vi skal kunne målrettet både mod patienter og pårørende, så der er muligheder for at leve et normalt liv også som psykisk syg.

– Generationsforureninger – Vi skal på alle måder have ryddet op og det kan kun gå for langsomt.

– Flere uddannelser og arbejdspladser til vores område.

Samtidig fastslår Ole Marcussen at selvom han vil arbejde målrettet for sit nærområde – altså Billund kommune – så vil det langt fra være som “sognerådspolitiker”:

– Det er vigtigt at se tingene som helheder og ikke kun dyrke et geografisk område, fastslår regionsrådskandidaten.