En 51-årig polsk fik i dag ved Retten i Kolding en straksdom i forbindelse med et grundlovsforhør. Kvinden blev fremstillet og sigtet for et omfattende butikstyveri i Matas i Grindsted i går eftermiddags.
Kvinden, der har bopæl i Polen, ankom til Danmark i fredags og blev altså i går kl. 13 snuppet for butikstyveri i Matas i Grindsted. Her havde hun stjålet 56 mascaraer til en værdi af 3.673 kr.
Det blev altså til en straksdom ved Retten i Kolding i dag. Her blev kvinden idømt 30 dages fængsel og indrejseforbud i Danmark i seks år. Den 51-årige kvinde havde i forvejen forbud mod at rejse ind i Danmark, hvilket hun også blev dømt for.