Ponyryttere fra hele landet dyster i Billund

Arkivfoto Billund Pony Travklub


Det meste af lørdagen vil der være livlig aktivitet på Billund Trav, når der afvikles 11 ponyløb med deltagere fra det meste af landet.

– Med alle de mange heste og kuske/ryttere er dét her, hvad sporten skal bygge videre på. Og med de mange deltagere til lørdagens løb, er der virkelig noget at arbejde med. Derfor er det vores håb, at hestevæddeløbsporten i Danmark finder en løsning på de store problemer sporten p.t. befinder sig i. Det vil være skammeligt, hvis alle disse unge mennesker ikke har en sport at dyrke i fremtiden, skriver travdirektør Christian Hundebøl i programmet for lørdagens ponyløb.

Første løb på lørdag er kl. 13 og det er muligt at gætte på en vinder i hvert løb. Hvert gæt koster 5 kroner og vinderen findes ved lodtrækning.