De danske sportsjournalisters Golfklub har talt: Rasmus Højgaard fra Billund modtager Den Gyldne Golfbolf 2024.
Der er her tale om Danmarks mest fornemme golfpris, som unge Højgaard i går modtog i Idrættens Hus i Brøndby.
– Baggrunden for valget er indlysende, når man ser på de præstationer og de resultater, Rasmus i en alder af bare 23 år har opnået i den forgangne sæson, sagde Michael Lermark, der er formand for Sportsjournalisternes Golfklub.
Rasmus Højgaard blev i 2024 den blot anden dansker til at slutte på en 2. plads i Race to Dubai, som er årsranglisten for DP World Tour. Hans flotte sæson toppede, da han for par måneder siden vandt Irish Open og henviste dermed golf-ikonet, Rory McIlroy, til 2. pladsen.
– Det er en sport med typisk flere nederlag end sejre, så det er fedt at få en pris med på vejen. Der er mange gode danske resultater at vælge ud fra i år. Det har nok ikke været det nemmeste valg, men jeg er super taknemmelig, sagde Rasmus Højgaard efter overrækkelsen.
Sidste år var det i øvrigt brormand Nicolai Højgaard, der vandt den eftertragtede pris.



