Regionsrådsformand gæstede Grindsted og Billund

Regionsrådsformand Stephanie Lose var i går på besøg hos Billunds nye gynækologiske klinik. Med sig havde hun kandidat til regionen Annette Lundgaard fra Grindsted.


Et godt samarbejde mellem kommunen og Regionen er vigtigt.

Sådan lyder det fra kandidaten til regionsrådet i Syddanmark Annette Lundgaard (V) fra Grindsted, der i går var vært for regionsrådsformand, Stephanie Loses besøg i Billund kommune.

Formålet var ganske enkelt at sætte fokus på nogle udvalgte områder, hvor regionssamarbejdet har betydning i Billund Kommune. Det blev først til et besøg på Grindsted Gymnasium, hvor fusion mellem gymnasiet og Erhvervsskolen og tanker for fremtiden var på dagsordenen.

Næste besøg var hos “Den Grønne Hovedstad”, med en dialog om generationsforureningen og ikke mindst visioner om en grønnere fremtid.

Sidste besøg var hos den nyåbnede gynækolog i Billund og en snak om speciallæger, det nære sundhedsvæsen og ikke mindst forventninger til fremtiden.

– Alt i alt vigtige input, der alle vidner om behovet for et stærkt samarbejde mellem kommune og region. At beslutninger, der træffes i Regionsrådet, har betydning i hverdagen. Derfor var Stephanie Storbank og jeg med til besøgene for netop at styrke dette samarbejde. Et samarbejde, der også skal styrkes i den kommende valg periode, siger Annette Lundgaard.