Registrerede førstehjælpere kan træde til i lokalområdet

Modelfoto


Beredskabsforbundet i Billund er med i et projekt, der måske kan blive til stor gavn her i kommunen, når nu akutbilen spares væk i Grindsted.

Projektet, der allerede nu kører på Langeland, kaldes akuthjælper, og henvender sig til dem, der kan førstehjælp eller har planer om at tage uddannelsen for at kunne hjælpe andre.

– Når man er registreret som akuthjælper, kan alarmcentralen kalde én hen i nærområdet, hvis centralen har modtaget et nødopkald. Via en særlig app installeret på telefonen, kan alarmcentralen se hvor de 9 nærmeste akuthjælpere befinder sig. De tre første, der melder “go” tilbage til centralen, guides hen til den pågældende adresse, hvorfra der er foretaget et nødopkald. Den ene hjælper bliver først guidet hen til en hjertestarter, som hjælperen tager med. Denne procedure forlænger overlevelsesprocenten hos den tilskadekomne, siger Lars Gyldenkrone fra Billund Beredskabsforbund.

Her har man lige holdt de første informationsmøder med Henrik Schakow, der er formand for hjertestarterforeninger på Langeland i Odense og Kolding.