Politi og brandvæsen blev i aftes kaldt til IFF på Tårnvej i Grindsted. Det skriver Netavisen Grindsted.
Årsagen var en del røgudvikling, men en rundtur på virksomheden afslørede ikke umiddelbart nogen ild.
Den megen røg skyldtes noget materiale, der var faldet ned på et transportbånd, så brandfolkene kunne efter nogen tid køre hjem igen.
Beboere i nærheden af IFF kunne et stykke tid efter høre en del larm. Det var ifølge Netavisen Grindsted fra nogle ventiler, der blev åbnet for at få røgen ud.



