Ryanair: Slut med flyvninger til og fra Billund

Fra 1. april er det slut med at flyve til og fra Billund Lufthavn med Ryanair. Det bekræfter flyselskabet overfor DR Nyheder.

For en uge siden oplyste det irske lavprisselskab, at man ville lukke sin base i Billund, men det stod ikke klart om det også gjaldt alle flyvninger til og fra Danmarks næststørste lufthavn.

Men det gør det, bekræfter Ryanair, i et mailsvar til DR Nyheder.

Således er alle ruter til og fra Billund aflyt fra 1. april. Det har de seneste dage da heller ikke været muligt at bestille billetter med afgang fra Billund efter 31. marts.