Så er der igen westernaftener i LEGOLAND

Foto: LEGOLAND


Sommeren er begyndt, og det betyder spareribs og levende countrymusik, når LEGOLAND igen i år byder gæsterne velkommen til Westernaften i LEGOREDO Town alle torsdage i juli samt 4. august.

Arrangementet er en tilbagevendende og elsket kending, som har været fast tradition i LEGOLAND i mere end 25 år.

– Vi glæder os meget til at kunne slå saloondørene op for hele familien, når vi endnu engang afholder vores velkendte Westernaftener i LEGOLAND. Der er en helt unik stemning til westernaften, og jeg ser frem til at kunne give vores gæster en helt særlig western-oplevelse igen i år. Det bliver nogle dejlige sommeraftener med alt fra countrymusik og underholdning til lækre madoplevelser, siger Henrik Munksgaard, der er direktør for Park Operations i LEGOLAND..

I år vil også de populære characters fra LEGOLAND stå for underholdning til de mindste.

Alle med sæsonpas og entrebillet til LEGOLAND har fri entre til årets Westernaftener. En Westernaften-billet kan købes på dagen ved indgangen efter kl. 17.30, og giver adgang til LEGOLAND parken fra kl. 18.00. Westernaften-billetten gælder samtidig som værdikupon til køb i butikker og spisesteder i LEGOLAND.