Siden Gammelbro i Billund for nyligt blev gjort ensrettet fra Hans Jensensvej, har de kritiske røster lydt: krydset er for småt til de mange lastbiler, der tvinges den vej igennem fra eksempelvis Fakta og SuperBrugsen.
Kort efter byrådsmedlem Ulrich Kristensen (V) udtrykte sin bekymring for trafikanternes sikkerhed i krydset, blev der sat ubetinget vigepligtskilte op i krydset. Stadig ikke godt nok, lød kritikken og i dag gik vejfolkene så i gang med at male hajtænder i krydset.
Nu skulle der vist ikke længere være nogen tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem i krydset på Gammelbro i Billund.