Både herrerne og damerne hos Gyttegård Golfklub havde vind i sejlene i den forgangne weekend.
Herrerne i 1. division sikrede sig en plads i oprykningsspillet til landets bedste række, Santander Divisionen. Det skete med to sejre over Esbjerg og Sønderjylland.
Esbjerg Golf Klub blev besejret 10-8 og søndag vandt Gyttegårds herrer 14-4 over Sønderjyllands Golf Klub.
Hos damerne var der lige så stor sejrslyst og uddeling af øretæver.
3. divisonsdamerne vandt lørdag 9-0 over holdet fra Herning Golf klub og søndag blev sejren på 7-2 i matchen mod Silkeborg Ry. Dermed skal dameholdet finde 1 point i sidste spilleweekend for at nå oprykningsspillet.



