Sjældent udbytte ved indbrud

– Det er sjældent vi ser koster som disse.

Det er kommentaren fra Sydøstjyllands politi ved pressebriefingen onsdag morgen.

Man har nemlig fået anmeldelse om indbrud i en container på Utoftvej, og herfra er der stjålet noget så usædvanligt som et vandprøveapparat.

Sådan en sag har en værdi af 60.000 kroner og er stjålet mellem fredag middag og i går formiddag.