Smitten slipper sit tag en smule i Billund kommune

Foto: Region Syddanmark / Sygehus Lillebælt


Antallet af nye smittede i Stenderup sogn er faldet i løbet af den seneste uge, men til gengæld er Grene Sogn, hvor Billund by hører under, steget til 36.

Det viser de seneste tal fra sognene fra Statens Serum Institut. Tallene melder til gengæld om 29 smittede i Stenderup, der for blot nogle dage siden havde 47 nye smittede den seneste uge.

Samlet set er der 94 nye smittede i Billund kommune, hvilket giver et incidenstal på 354,4. De smittede fordeler sig især på tre aldersgrupper: blandt de 20-39-årige er der 28 smittede, og 27 smittede blandt de 6-11-årige og så er der 20 smittede blandt de 40-64-årige.