Søndag indvies den nye legeplads i Filskov

Foto: Billund kommune


Søndag eftermiddag er der både lidt godt til ganen og tale af byrådsmedlem og formand for Teknik og Miljøudvalget i Billund kommune, Per Nyhus, når den spritnye legeplads i Filskov indvies.

Anlæggelsen af legepladsen er løbet op i én million kroner og forud for anlægsarbejdet har der været både borgermøde, dialog med Kontaktudvalget i Filskov og landsbyens dagplejere ligesom der også har været en workshop med 6.-7. klasse på Filskov Friskole. Alle er de kommet med ønsker til hvad der skal være på sådan en legeplads for hele byen.

Anlæggelsen er en del af Billund Kommunes nye strategi for legepladser, hvor ambitionen er at reducere de mange ensartede legepladser rundt omkring til færre, bedre og mere varierede legepladser, hvor både børn og voksne kan mødes i legefællesskaber.

Indvielsen af den nye legeplads på Amtsvejen finder sted nu på søndag den 19. september mellem kl. 14.30 og 16.30.