Sparekassen giver 15.000 til Billund-projekt

Fra venstre afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland Billund, Jørgen Ingemann Møller og kunderådgiver Tina Risbjerg Uth. Dernæst Amanda John, Rachel Faulkner og Lucy Read, alle fra Culture Shift. Foto: Lotus Photography


Kulturprojektet Belong i Billund, Jelling og Vorbasse, der skal få skolebørn til at tænke over og arbejde aktivt med, hvordan det er at høre til, har netop modtaget 15.000 kroner fra Sparekassen Kronjyllands Gavefond.

De tre kreative kvinder, som står bag projektet, er taknemmelige og glade for støtten.

– Det viser, at der er opbakning til projektet. Med støtten kan vi give den en lille tand ekstra. De kommer alle sammen børnene til gode, siger en taknemmelig projektleder og initiativtager, Rachel Faulkner.

Projektet vandt desuden også konkurrencen ‘Trekantområdets kulturkatalysator’ i 2016.