Brian Nissen fra Filskov bliver alligevel ikke direkte udfordrer til Stephanie Storbank om borgmesterposten i Billund kommune.
Nissen har meddelt at han trækker sig som spidskandidat af helbredsmæssige årsager. Han vil dog fortsat være at finde på stemmesedlen når vi skal til valg til november.
Brian Nissen blev oprindeligt valgt som spidskandidat efter en meget tæt afstemning blandt partiets medlemmer, hvor han slog Martin Alminde Friis med tre stemmer. Nu har Martin meddelt, at han står til rådighed som spidskandidat.
Valget af ny spidskandidat vil blive afgjort blandt partiets medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling, der afholdes fredag 27. juni klokken 16 på 3F i Billund.