Stålarbejdet på byggepladsen er ved at gå ind i sin slutfase ved LEGO House

Stålarbejdet på byggepladsen ved LEGO House er ved at gå ind i sin slutfase, og man regner med at hovedkonstruktionen står færdig i uge 2. Foto LEGO House


Stålarbejdet på byggepladsen er ved at gå ind i sin slutfase ved LEGO House, og man regner med at hovedkonstruktionen står færdig i uge 2 lyder det fra LEGO House.

Helt præcist er vi endt med 1862 ton – hertil kommer hovedtrappen på 40 ton, som vil blive løftet ind på pladsen i seks store dele og monteret efterfølgende. Trappen forventes at stå færdig den 23. december fortæller Sr. Sales & Marketing Manager Trine Nissen

Tag og gulv på klodserne

I de enkelte klodser arbejdes der fortsat med at montere de store dækelementer, som både udgør loft og gulv. Betonelementerne lægges direkte på stålkonstruktionerne, og der arbejdes parallelt i de mange niveauer. Arbejdet kan først færdiggøres, når stålet er helt på plads. Inde i klodserne fortsætter vi med at forberede de indvendige vægge, hvor der opsættes forsatsvægge fremgår det at den seneste byggeudsigt fra LEGO House

Den helt store udfordring lige nu er at holde de dele af byggeriet tørt, hvor vi allerede er gået i gang med det indvendige arbejde. Det er en udfordring, da alle klodserne så at sige er bygget ind i hinanden, så indimellem må håndværkerne finde på midlertidige Ole-opfinder-løsninger, for at holde tørt. Men vi skal naturligvis nok få det helt tørt, inden byggeriet er færdigt fortæller Trine Nissen

Facaden tager sin begyndelse
Facaden tager sin begyndelse. Foto LEGO House

Når bygningen er færdig, vil den være beklædt med hvide facadesten i størrelse 18 x 60 cm, som giver en illusion af, at bygningen er bygget af LEGO klodser.

Vi har allerede i en længere periode flere steder opsat facadepaneler, hvor de ydre facadesten skal klikkes på. I den kommende periode opsætter vi en 12×8 meter stor facadeprøve med de endelige sten. Det sker på den del af bygningen, der vender over mod Den Jyske Sparekasse fortæller LEGO House i byggeudsigten