Der blev masser at juble over for tilskuerne ved Billund Idrætscenter, da byens førsteholdsherrer i serie 3 i aftes vandt hele 6-0 over Krogager.
Fra starten af opgøret sad hjemmeholdet tungt på kampen, og styrede begivenhederne fra start til slut. Målfesten blev indledt, da Simon Nørbygaard gjorde det til 1-0, inden Sebastian Nørbygaard øgede til 2-0. Senere blev det til 3-0 ved Anders Thomsen, og sørme om ikke Simon Nørbygaard igen nåede at komme til fadet inden pausefløjt med sin scoring til 4-0.
Træner Boye Habekost benyttede halvlegen til at foretage hele 3 udskiftninger og hjemmeholdet fortsatte hvor de slap før pausen. David Bech nettede til 5-0 og Nicolai Petersen afsluttede målfesten med en flot scoring til 6-0.
Med sejren bevarer Billund sin førsteplads i rækken og næste opgave er lørdag den 5. september hjemme mod Øster Nykirke.