Svindlere tager nyt trick i brug


De udenlandske svindlere bliver mere og mere avancerede. Det tyder i hvert fald det seneste eksempel fra Sydøstjyllands Politi på:

En udenlandsk kvinde henvendte sig grædende i en kiosk for få dage siden. Hendes problem var, at hun ikke kunne printe et dokument ud hjemme og hun bad om hjælp til at få printet. Hun afleverede til det formål et USB stik, som der tilsyneladende var 3 dokumenter på. Det første, der blev åbnet var det ikke, viste det sig og det næste blev derfor åbnet. Det var det rigtige og det blev printet ud. Den udenlandske kvinde kunne herefter forlade kiosken med sit dokument. Hun var i øvrigt i selskab med en mand.

Men i går blev der så ad fire omgange via Western Union hævet ca. 40.000 kr. fra kioskens konto.

Politiet advarer mod dette trick og opfordrer folk der har oplysninger i sagen om at ringe til Sydøstjyllands Politi på tlf. 114.