Sydvestjysk fængselsbetjentuddannelse skal sikre folk til Sdr. Omme

Det skulle gerne være med til at trække flere ansatte til blandt andet Sdr. Omme Fængsel at Kriminalforsorgen laver uddannelsen som fængselsbetjent som pop-up uddannelse i Esbjerg.
Det siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der er valgt i Sydjylland, og som har været med til at forhandle den nye flerårsaftale.
-Kriminalforsorgen har i mange år, og har det desværre stadig, haft alt for få fængselsbetjente til at tage sig af de indsatte. Fængslet i Renbæk er hårdt presset, og Sdr. Omme Fængsel bliver udvidet med mange flere pladser. Derfor er det tiltrængt, at der nu bliver åbnet en uddannelse lokalt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Fængslet i Sdr. Omme bliver Danmarks største fængsel, når det efter flerårsaftalen øges fra 222 pladser til 422.