Sproget blandt børnene i Danmark er blevet grimmere de senere år. Vi voksne skal nok kigge en del indad for at finde årsagen til det, for vi taler bestemt heller ikke pænt om og til hinanden. Men det vil børnehaven Klatretræet i Billund nu gøre noget ved.
Det var under kortlægningen i “Program for læringsledelse” at børnehaven blev klar over, der var et problem. Her blev de 4-5 årige spurgt, om de var enige i udsagnet: “der er ingen, der siger grimme ting til mig i børnehaven.”
– Det var der en del børn, der ikke var enige i. Altså er der børn, der oplever, at der bliver sagt grimme ting til dem. Vi ønsker ikke, at der siges grimme ting til hinanden og derfor bestemte vi, at vi i en periode vil have fokus på sprogbrugen i børnegrupperne, forklarer dagtilbudsleder i Børnenes Univers Billund, Kirsten Vestergaard.
Hun og medarbejderne i børnehaverne oplever, at mens det tidligere i overvejende grad mest var de store børn, der bevidst brugte bandeord og ”frække” ord, så er det i dag også de små børn, der gør det.
– De små børn er sjældent klar over, hvad ordene betyder. De har hørt dem et eller andet sted og har på fornemmelsen, at det er noget ”frækt”. De leger og eksperimenterer med ordene. Det er os voksne, der kan og skal forklare børnene, hvad ordene egentlig betyder, og hvordan de virker, når man siger dem, siger pædagog Tanja Christensen fra Klatretræet.
Både hende og Kirsten Vestergaard minder om, at et pænt eller grimt sprog begynder hos de voksne:
– Som voksne skal vi være det gode eksempel, og selv tale og opføre os, som vi ønsker at børnene skal. Når vi kommer til at trække på smilebåndet, når de små børn f.eks. siger ”du er en prut-fis”, så er vi med til at legalisere sprogbruget. Og dét der var skægt, da børnene var 3 år, er ikke skægt, når de er 7 år. Vi voksne bruger sproget overfor børnene og hinanden og i de offentlige rum: TV , børneprogrammer, radio, sange og på nettet. På en eller anden måde er det med til at legitimere, at børnene også bruger disse ord – uden at kende betydningen af det. Vi voksne skal forholde os aktivt til det, hvis vi ønsker at børnene ikke bruger grimme ord – også selv om det ikke er ment sådan i den konkrete situation, lyder forklaringen fra Klatretræet.
Derfor har børnehaven også bedt om forældrenes hjælp til at få opbakning og hjælp til at ændre det grimme sprog:
– Forældrene har bestemt et ansvar og et samarbejde mellem de pædagogiske medarbejdere og forældrene er nødvendigt. Det er os som voksne, der skal vejlede børnene i forhold til hvilket sprog de kan anvende hvor. I Klatretræet har vi på forældremøderne fortalt om resultaterne fra kortlægningen, vores egne oplevelser og hvad vi gør her. Men også hvad vi vil bede forældrene om at gøre. Det er vigtigt, at forældrene derhjemme taler pænt om de andre børn, forældre og personale og samtidig markerer egne grænser for børnenes sprogbrug. Og på den måde er gode modeller for vores børn, lyder det fra Kirsten Vestergaard og Tanja Christensen.