Folkekirkens Nødhjælp havde i går en række frivillige på gaden i Billund i anledningen af den årlige landsindsamling.
– Desværre havde vi i år væsentlig færre indsamlere end vi plejer, men 23 friske indsamlere trodsede vejret og fik indsamlet i alt 27.219 kr. i Grene Sogn, fortæller indsamlingsleder Michael Tvermose.
I alt blev der på landsplan indsamlet 11 mio. kroner til verdens fattige.