Tiltalt for trusler mod borgmester


En 39-årig mand fra Grindsted står i denne uge for Retten i Kolding, hvor han blandt andet er tiltalt for at have truet borgmester Ib Kristensen.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Den 39-årige er også tiltalt for sidste forår at have truet daværende justitsminister Søren Pape Poulsen på livet og for at have sendt en bombetrussel til Justitsministeriet.

Truslerne mod borgmester Ib Kristensen skete via mails, som udover truslerne indeholdt forhånende og nedværdigende skældsord, skriver avisen.