To huse i Grindsted har i løbet af weekenden været udsat for henholdsvis et indbrudsforsøg og et indbrud.
Natten til lørdag gik det ud over et hus på Engsøvænget. Her har tyven – eller tyvene forsøgt at afliste en rude med en skruetrækker. Der er fundet spor i gummilisten omkring ruden, men under forsøget flækkede ruden, og gerningspersonen kom ikke ind i huset.
Natten til søndag blev et hus på Havrevænget ramt. Her kender politiet det præcise tidspunkt, fordi husets alarm gik klokken 02.53. Denne gang lykkedes det at afliste en rude, så tyvene kunne kravle ind i huset.
Der har ifølge Sydøstjyllands Politi kun været sparsom færden i huset, og det er endnu uvist, om der er stjålet noget.



