To ulykker på 10 minutter på Grindstedvej

Brandfolkene fra Billund og Grindsted blev begge kaldt til hver sit uheld på Grindstedvej mellem Billund og Grindsted i morges. Og det endda meget tæt på hinanden – både tidsmæssigt og geografisk.

Det første uheld blev meldt ind kl. 8.27 mellem Grindsted og Løvlund, hvor en kassevogn var kørt af vejen og lå på siden, skriver Newsbreak. Bilens fører måtte have hjælp til at komme ud og blev efterfølgende kørt på sygehuset med udrykning. Ifølge politiet klagede føreren over smerter i overkroppen.

8.38 var det kollegerne i Grindsted, der blev kaldt ud til den trafikerede vej mellem Grindsted og Billund. Denne gang var der sket et uheld mellem Løvlund og Billund, tæt ved Langagervej.

Her var en personbil røget i grøften og lå på taget. Da brandmændene ankom til stedet var de implicerede ude af bilen, melder Netavisen Grindsted.

Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark
Foto: René Lind Gammelmark