Politiet blev lørdag eftermiddag kaldt ud til Sdr. Omme Multicenter, hvor der var opstået uro under et fodboldstævne.
Anmeldelsen kom omkring klokken 16, hvor Sydøstjyllands Politi blev sendt til Stadion Allé efter melding om en voldsepisode.
Ifølge politikommissær Mich Klausen opstod der tumult mellem tilhængere fra de deltagende hold.
En 44-årig mand fra Brabrand fik mindre skader i ansigtet med hudafskrabninger under højre øje, ved næsen og en ridse på kinden. Skaderne er ifølge politiet opstået i forbindelse med slag.
En 48-årig mand fra Grindsted er blevet sigtet i sagen.



