Tyve har været grundigt rundt i et hus på Østervænget i Vorbasse, hvor der har været indbrud mellem tirsdag ved midnat og onsdag aften.
Tyvene er kommet ind ved at bryde et soveværelsesvindue op og har derefter været rundt i stort set hele huset.
Undervejs har de rullet gardinerne ned – formentlig for at undgå at blive set udefra, lyder politiets vurdering.
Fra huset er der stjålet pas, værdipapirer og et endnu ukendt antal smykker.



