Udvalg anbefaler flere vuggestuepladser i Billund

Arkivfoto


Billund kommune har svært ved at få fat i nye dagplejere til Billund by. I den erkendelse har Børneudvalget besluttet at gå efter at få 42 nye vuggestuepladser fordelt på institutionerne på Engdraget og Tuen.

14 af pladserne skal findes ved en udvidelse af lokalerne på Tuen, mens bygningerne på  Engdraget skal udvides med 28 vuggestuepladser. Samlet pris: mere end 12 mio kroner.

De mange nye pladser er en nødvendighed for at kunne opfylde pasningsgarantien. Lige nu er dagplejerne max pressede, og flere har allerede taget et femte barn ind. Samtidig er stordagplejen i Billund Centret helt fyldt op, så der er heller ikke plads til flere.