Grindsted Bridgeklub har fået en særlig hædersmodtager i egne rækker. Ulla Amby, der har spillet bridge i omkring 15 år og undervist i mere end 10, er blevet tildelt en sølvnål for sit arbejde med at udvikle en ny undervisningsmetode.
Ulla begyndte at undervise i Billund-området allerede før hun gik på pension, og efterfølgende uddannede hun sig til bridgelærer. I 2023 gik hun sammen med kolleger i gang med at udvikle et nyt undervisningsmateriale, som blev afprøvet flere steder i landet – blandt andet i Grindsted.
Metoden bygger på korte teoretiske oplæg efterfulgt af øvelser ved kortbordet, så eleverne lærer gennem både at se, høre og prøve selv.
Arbejdet blev afsluttet med en workshop i Svendborg sidste år, og på baggrund af indsatsen fik Ulla Amby overrakt sølvnålen – en anerkendelse, der kun gives til ganske få.
– Når nye spillere fortæller, at det er sjovt at lære, så bliver jeg glad. Det er det vigtigste, siger hun


