Forud for folketingsvalget den 18. juni, giver Billund Bibliotekerne & Borgerservice borgerne en chance for at lære deres kandidater lidt bedre at kende. Bibliotekerne har nemlig taget initiativ til en valgcafé i Magion Biblioteket mandag d. 15. juni fra kl. 16-18.
Her kan borgerne møde de politiske partier og kandidater og stille spørgsmål om aktuelle sager.
Valgcaféen finder sted på Infotorvet og der bydes på kaffe, the, småkager og frugt, ligesom en elev fra Kulturskolens talentlinje vil spille live musik i biblioteket.
– Vi håber, at mange borgere har lyst til at deltage i valgcaféen og dermed være med til at styrke den demokratiske debat i Billund Kommune, lyder det fra Billund Bibliotekerne & Borgerservice.