Vardenser skal lede Billund Plejecenter

Pia Thomsen er ny leder af Plejecenter Billund.


Pia Thomsen fra Varde tiltræder 1. maj som ny leder af Billund Plejecenter. Hun kommer fra en stilling som Teamleder i Ældreplejen i Esbjerg Kommune.

– Med ansættelsen af Pia til Billund Plejecenter har vi fået en god start på processen med at få indført decentral ledelse på vores plejecentre, siger Pia Mejborn, der er Ældrechef i Billund Kommune.

Den nye leder kommer til Billund Plejecenter med bred erfaring fra en række stillinger i Ældreplejen. Aktuelt som Teamleder med ansvar for 50 medarbejdere i Esbjerg. Den praktiske ledelseserfaring er suppleret med en lang række relevante kurser.

– Vi får med Pia en erfaren og engageret leder til stillingen som leder af Billund Plejecenter, og jeg glæder mig til samarbejdet, siger Pia Mejborn.

Pia Thomsen glæder sig også til at møde ind til medarbejdere og beboere på Billund Plejecenter.

– Jeg glæder mig rigtig meget til, at møde medarbejderne og i samråd med dem bidrage til, at vi i fællesskab skaber det gode arbejdsmiljø og den høje faglige kvalitet til glæde for vores beboere. Ligeså glæder jeg mig til at møde beboerne og de pårørende som er tilknyttet BiIlund Plejecenter, jeg går ind for i fællesskab med borgere, pårørende og medarbejderne at skabe det gode, sunde og værdige liv for en enkelte borger, siger Pia Thomsen.

Pia Thomsen bor privat i Varde. Hun er gift og har piger på 22, 20 og 14 år.