Vidner søges til natlig bilbrand

Brandfolk og politi rykkede i nat ud til Lyngsøparken i Grindsted i forbindelse med en brændende bil.

Flammerne fra bilbranden nåede ifølge vidner på stedet op i flere meters højde og spredte sig til en bil i nærheden.

Ifølge Sydøstjyllands Politi virker det mystisk at en fossil-bil bare sådan lige bryder i brand, så man efterforsker sagen og beder eventuelle vidner om at henvende sig på 1-1-4.