Traditionen tro blev der holdt 1. Maj arrangement på Engen i Grindsted i dag.

En af dagens talere var Gruppeformand Gitte Ottesen fra Socialdemokraterne, som her har sendt os dagens tale, hvis ikke du nåede med til 1. Maj mødet.

—

Kære alle sammen. Tak for ordret. Tak for, at jeg, som gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, må stå her i dag. Og tak til fagbevægelsen fordi I igen i år, laver det her arrangement.

Det er en dejlig dag. Solen skinner, det er forår og tallene viser, at det går den rigtige vej – med Danmark. Selvom vejen for nogle har været hård, må vi alligevel godt have lov til at glæde os. For glæden rummer en erkendelse af, at livet er godt, at det er værd at leve – og en positiv forventning om fremtiden.
En fremtid, som vi alle har ansvar for at forme.

På landsplan, hvor valget nærmer sig med raske skridt, er det derfor vigtigt at kæmpe for at bevare regeringsmagten. Vi ved jo, at alternativet er, at overlade ansvaret for Danmarks ve og vel – og økonomi – til en mand, der ikke engang kan styre sin egen økonomi. Jeg må indrømme, at når jeg ser Lars Løkkes nye kampagnevideo på FB: ”Har du tre minutter – så kig med”, ja så kan jeg ikke lade være med at tænke på Faktas mangeårige slogans: ”Det tager kun 5 minutter, men vi vil så gerne, at du bliver lidt længere”. Det var en kampagne, der skulle fortælle, at den fortravlede familie hurtigt kunne få sine indkøb overstået i Fakta. Desværre tror jeg ikke, at der er ret meget vi hurtigt får overstået med lille Lars for bordenden.

Mit perspektiv er selvfølgelig kommunalt. Jeg ser på, hvad det vil betyde for os helt lokalt. Og her kan jeg ikke lade være med at frygte konsekvenserne af Venstres bebudede nulvækst. Det er jo ikke fordi, vi ikke har det svært allerede i dag. Svært ved at få råd til den nære velfærd.

Men nulvækst er en økonomisk spændetrøje, som år for år vil kræve nedskæringer i den offentlige sektor – besparelser i vores kommune. Jeg mener, at det er den forkerte vej. Vi har ikke brug for dårligere, men bedre velfærd. Vi skal ikke eksperimentere med færre hænder til vores ældre, syge, handicappede og børn. Jeg vil i dagens anledning derfor gerne citere vores statsminister, som til KL’s topmøde i marts udtalte: ”Hvis I synes det har været stramt med S ved roret – så bliver det meget værre med Lars Løkke”. Det håber jeg, at I alle tænker på, den dag krydset skal sættes. Og hvor jeg kun kan opfordre til, at I sætter det personligt og ved Troels Ravn.

Så for at bruge endnu et slogan, nemlig Danske Banks, så vil jeg gerne komme med endnu en opfordring – nemlig til Lars Løkke. Kære Lars, gør du nu det, du er bedst til, bliv du bare i hængekøjen.

Har I tre minutter, vil I i kampagnevideoen også se, at Venstre gerne vil byde udlændinge, der VIL Danmark velkommen. Men at de vil lukke af for udlændinge, der ikke vil. Den holdning, den formulering leder mig over til mit næste emne, nemlig begrebet næstekærlighed.

Et stort antal flygtninge banker i disse år på Danmarks dør og beder os om at lukke op. Millioner er på flugt fra krigszoner eller humanitære katastrofer. Især i Syrien, Irak og Sydsudan flygter folk fra overgreb og borgerkrig. Europa står over for det, der er betegnet som den største flygtningekatastrofe siden anden verdenskrig.
Hvad vil næstekærlighed være i den forbindelse? Ja, det vil være, at hjælpe mennesker i nød.

Næsten er vores nabo, mennesker vi mere eller mindre tilfældigt møder på vores vej, og som trænger til hjælp. Næstekærlighed er omsorg for andre mennesker – ansvarlighed for vores medmennesker. r vores næste i en verden, hvor, solidariteten skrumper og egoismen vokser?

Bortset fra enkelte radikaliserede elementer, så VIL alle som udgangspunkt Danmark – både herboende danskere og fremmede, som kommer hertil. Det er jeg overbevist om. Men det gælder for alle, at der kan ske noget i løbet af livet, som farver vores indstilling. Under alle omstændigheder betyder en god start, den rigtige forståelse for den kultur og det fællesskab man er en del af rigtig meget, når man skal integreres i et fremmed land. Derfor har vi også en særlig forpligtigelse til at tage godt imod de mange flygtninge, der i disse år kommer til Danmark. At udvise næstekærlighed. Det er vores ansvar og vores opgave at vise dem til rette. At fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert – i Danmark.
Desværre tales der mest om fejlslagen integration og negative konsekvenser ved at modtage flygtninge. Danskerne udviser faktisk langt mindre gæstfrihed over for mennesker på flugt end vores naboer i Sverige – selvom svenskerne tager imod seks gange så mange flygtninge som os.

Lad os prøve i stedet at tale om gevinster ved indvandringen. Det gode, det gør ved os, at hjælpe andre mennesker, at hjælpe folk på flugt. Den arbejdskraft vi snart kommer til at mangle i Danmark, de mange hænder der i disse år kommer hertil. Det er ikke bare munde, der skal mættes, men også hænder, der kan tage fat. Hvis vi tager vel imod. Hjælper tilrette og viser vejen.
Det er okay, at være bekymret. Men lad os passe på, at debatten ikke bliver fordrejet.
Kommuner er under pres. Og også i Billund Kommune, er det ikke uden problemer, at finde steder, hvor de nye flygtninge kan bo.
Det er også en opgave, at skaffe kontaktfamilier til de mange flygtninge. Helt almindelige mennesker, helt almindelige familier, der siger ja, til at hjælpe vores nye venner til rette. I 80’erne var det så populært, at være kontaktfamilie, at der her i Grindsted faktisk manglede flygtninge til de mange, der rakte hænderne frem. Tænk, hvis det kunne blive sådan igen.

Og tænkt, hvis ansvaret for hinanden det var noget vi udøvede i alle livets forhold. På arbejdspladser, i skoler, i sportsklubber. At hjælpe hinanden og at arbejde sammen er med til at skabe og styrke fællesskabet.

For når vi betragter alle som ”gode nok”. Når ingen er mere værd end andre. Og når indfaldsvinklen er, at der er plads til alle – så ser vi på menneskers ressourcer – fremfor begrænsninger. Og så er der – altid – en vej frem. Så bygger vi op, fremfor at bryde ned.

Tak for ordret og rigtig god 1. maj.