Billund igen i top 10 over mest smittede kommuner

Foto: Sygehus Lillebælt


Endnu engang er smittetallet steget i Billund kommune. De seneste tal fra Statens Serum Institut viser at der den seneste uge er konstateret 68 nye smittede i Billund kommune.

Det giver et incidenstal på 255,9 – det er det 9. højeste incidenstal i landet.

Den seneste uge er 2.495 borgere i Billund kommune blevet testet. Af dem var 68 altså positive.

Det er fortsat de 10-19-årige, der bliver konstateret smittet mest, men også de 30-39-årige og de 40-49-årige er ramt.

Kilde: Statens Serum Institut