Billund kommune overvågede 23-årig sygemeldt

Arkivfoto


En 23-årig mand fra Grindsted er gennem længere tid blevet overvåget af Billund Kommune, som holdt øje med mandens færden via hans bankudtog. Det fortæller Fagbladet 3F og avisen.dk.

Den unge mand røg på ressourceforløbsydelse efter en ulykke for et par år siden, hvor han blev invalideret på grund af et alvorligt piskesmæld. Men Billund kommune mente der var snyd med ydelsen og begyndte derfor at lave stikprøvekontroller af den 23-årige og hans familie.

Derfor gav den 23-årige ifølge fagbladet 3F og avisen.dk selv kommunen lov til at tjekke hans kontoudtog, og dem brugte kommunen til at overvåge hans kørsel, spisevaner, streamingtjenester og fritid.

Det fik kommunen til at stille den unge mand spørgsmål som:
– Hvorfor abonnerer du på Netflix?
– Hvad lavede du i Aarhus den dag?
– Hvilket arrangement har du købt billet til på Ticketmaster.dk?

Efter flere indsigelser fra 3F Varde/Billund valgte Billund Kommune kort før jul at afslutte kontrollen af den 23-årige mand fra Grindsted.