CoC Playful Minds sætter fokus på trafikken i Billund


Hvordan kan Billund gøres mere sikker for børn – også de der er fysisk bevægelseshæmmede?

Dét og flere andre spørgsmål omkring trafikken i Billund sætter CoC Playful Minds fokus på ved en event næste søndag den 2. februar.

Tanken er at sætte fokus på børn, tilgængelighed og sikkerhed i trafikken for børnefamilier i Billund by og derfor opfordres familierne på forhånd at finde steder i byen, hvor det opleves som svært eller usikkert i trafikken.

I forbindelse med eventen kommer nonprofit organisationen “Tours on Wheels” hvor man kan opleve trafikken fra en kørestolsbrugers perspektiv.

Af hensyn til forplejning vil CoC Playful Minds gerne have tilmelding senest 30. januar på hne@cocplayfulminds.org. Og så er det ifølge arrangørerne en god ide at tage både inde- og udetøj med næste søndag.