Børnenes Hovedstad får sin helt egen lydvandring


Gennem et stykke tid har CoC Playful Minds sammen med flere børn skabt byrum rundt omkring i Billund – og nu skal disse byrum vækkes til live med fortællinger i en såkaldt lydvandring.

Og disse lydvandringer skal nu indtales og til dét formål mangler CoC Playful Minds 10 børn i alderen 9-12 år.

– Denne lydvandring er mere end bare en guidet tur. Den bringer hvert enkelt byrumsobjekt til live, indbyder til interaktion og sætter fantasien i spil. Den vil være inddragende, legesyg og en oplevelsesrig rejse gennem byen. Unikke fortællinger er blevet samskabt, som kobler de samskabte byrum, og den større fortælling om Børnenes Hovedstad og vores værdier. Disse samskabte fortællinger vil vi formidle med Lyd, fortæller June Kleis Rasmussen fra CoC Playful Minds

De ti børn i alderen 9-12 år skal være bosat i Billund kommune, elske at fortælle historier, og så skal de synes det kunne være sjovt at prøve kræfter med at indtale lyd, og lægge stemme til børns samskabte fortællinger.

– Man kommer til at prøve kræfter med stemmeskuespil og indtale lyd. Hvis man bliver valgt, får man tildelt en rolle, som matcher godt med sit stemmeudtryk. Vi vil sikre nogle sjove, lærerige og
produktive indspilningsdage, hvor rammerne og miljøet er legende og trygt. Man behøves ikke at have erfaring med at indtale lyd, blot man har modet, lysten og interessen. Det er en mulighed for
at bidrage til Børnenes Hovedstad og lægge lyd til byen, lyder det fra CoC Playful Minds.

Hvornår er det?
Der indspilles i Billund i uge 36 og 37, mandag til og med torsdag. Indspilningen vil foregå i eftermiddags- og dagtimerne, efter skoletid. Du skal forvente at indspilningen vil tage ca. 2-3 timer. De børn som bliver valgt, på baggrund af et godt match mellem stemmeudtryk og manuskriptkarakter.

Alle kan ansøge og det efterstræbes at få et stort, og diverst ansøgerfelt, så det sikres at projektet repræsenterer Billund kommune (Børnenes Hovedstad) bredt.
Deadline for at ansøge er fredag d. 8. september kl. 12:00 – Find mere information på https://www.cocplayfulminds.org/