Færre endte med at stemme til folketingsvalget


Hele dagen lå valgdeltagelsen i Billund kommune noget højere end ved forrige folketingsvalg i 2015. Men da valgstederne lukkede kl. 20 havde samlet set lige knap 3 pct færre sat deres kryds i stemmeboksen.

Ved valget i 2015 lå stemmeprocenten i Billund kommune på 86,70 og i år endte den altså på 83,73.

Det er lidt ærgerligt, mener borgmester Ib Kristensen:

– Det er i hvert fald en overraskelse. Vi gik hele dagen og troede på at den blev højere end sidst. Mit tip var, at den kom til at ligge mellem 88 og 90 pct, og det kan jeg se, at det holdt ikke stik. Så hvad det angår har det nok været en dårlig ide at holde valget på en fridag. siger Ib Kristensen.

Det gode vejr har måske også holdt væk, for normalt er der run på valgstederne efter normal arbejdstids ophør kl. 16, og det blev ikke tilfældet i dag.

Her kan du se stemmeprocenterne for hvert enkelt valgsted i Billund kommune.