Forpagter søges til café i Gyttegård Golf Klub


Stillingen er blevet besat – læs mere her. 

Kan du skabe gode kundeoplevelser og sætte ”kunden i centrum”?

Vi søger en forpagter eller et forpagter par, som ser muligheder i at drive klubbens restaurant/café og som med et stort personligt engagement, vil være med til, at medvirke til den fortsatte udvikling af Gyttegård Golf Klub.

Vi tilbyder nogle smukke omgivelser, gode faciliteter og et kundegrundlag der tager udgangspunkt i klubbens ca. 1100 medlemmer og ca. 3500 gæster, der alle er venlige, tørstige og sultne.

Ydermere afholdes der ca. 10-15 firmaarrangementer pr. år. Der er mulighed for at levere mad ud af huset samt at arrangere private fester mm. Der er et restaurations/café lokale samt 2 selskabslokaler med plads til hhv. ca. 100 og ca. 70 personer.
For 2015 og 2016 er der allerede reserveret mange konfirmationer mm.

Når vejret tillader det, er der ydermere to dejlige udendørs områder, hvor servering kan finde sted. Til køkkenfaciliteterne er stort køle- og frostrum samt depotrum.

Ovenstående krydret med en minimal forpagtningsafgift betyder, at der for den/de rette er gode indtjeningsmuligheder.

Vi forventer:
– at du/i har erfaring fra drift af café/restaurant og har en relevant uddannelse
– at du/i kan sammensætte et menukort der såvel indholds- som prismæssigt lever op til kundernes forventning
– at du/i er imødekommende, servicerende og smilende
– at du/i kan have mange bolde i luften og i sæsonen lange arbejdsdage
– at du/i kan håndtere betjening af såvel individuelle kunder som selskaber
– at du/i kan skabe en hyggelig og afslappet atmosfære
– at du/i indgår aktivt i det interne samarbejde med administration, golfshop, greenkeepere og træner.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. marts.
Er du/I interesseret, så kontakt Forretningsfører Jens Elvang-Gøransson på tlf. 3091 2382 eller mail: elvang@ggk45.dk for en uforpligtende snak.

Se mere på www.gyttegaardgolfklub.dk

Gyttegård Golf Klub ligger mellem Grindsted og Billund, kun 5 km fra Billund Lufthavn, Legoland og Lalandia. Golfbanen er placeret i et fredet område i den smukke midtjyske natur. Klubben har ca. 1100 medlemmer og besøges årlige af ca. 3.500 greenfee gæster.
Klubbens vision er at give medlemmer og gæster en god oplevelse og sikre livskvaliteten.

Stillingen er blevet besat – læs mere her.