Fotovognene holder mest i Billund

Pressefoto


Det er helt klart postnummer 7190 Billund, der er politiets foretrukne sted at placere ATK-bilerne i Billund kommune. I 2016 holdt fotovognen i alt 490 timer i Billund mod 368 timer året før. På de to år er det endt med 8372 bøder til bilisterne, hvilket svarer til 10 bøder per time fotovognen har været i Billund. De foretrukne steder er Granvej og Vejlevej ved Lalandia.

I de sidste to år har 3084 bilister fået bøder efter at være blevet blitzet et sted i postnummer 7200 Grindsted, hvilket svarer til 7 bøder i timen på de 150 timer vognen holdt der i 2015 og 274 timer sidste år.

I 7250 Hejnsvig faldt fotovognens tilværelse markant fra 2015 til 2016. Fra 39 timer til blot 13 i 2016. I alt er der i Hejnsvig uddelt 787 bøder på to år fra ATK-vognen.

Også i 7260 Sdr. Omme faldt ATK-indsatsen fra 230 timer i 15 til 163 timer i 2016. 3594 bøder blev der uddelt, svarende til 9 bøder i timen

De 518 blitzede bilister i 6623 Vorbasse blev snuppet i løbet af 25 timer i 2015 og 27 sidste år.